Du er her:
Gildet paa Solhoug
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
​
Faksimile
6 Ark.
Gudmund Alfsøn,
Margits og Signes Frænde,
i
«Gildet paa Solhoug.»
Skuespil i 3 Akter.
Roald
Hr. Michelsen Bg. 16/8 79. Reg. Hr. Schmidt 5/11 68. Udleveret til Hr. Prom 5/12 55. C [HIS: Kan også være en gotisk 'A'.]. Schmidt. Wieegen
​
Faksimile
​
Faksimile
3.
​
Første Akt.
6te Scene.
Margit
(alene) ˹ Saa { <...> }ringen fryd skal Du deraf faa ˺ Vel! jeg faaer at bære mit kongelige Skrud. (gaaer)
7de Scene.
Bengt fører Gudmund Alfsøn ind fra Baggrun-
den.
Bengt
.
min Hustrus Frænde!
–
Jeg takker Jer; og hvordan gaaer det hende?
Hun lider dog vel i alle Maader, vil jeg tro?
Bengt
.
for at være fornøiet i sine Kaar.
–
Og Margit, hun er da vel fornøiet?
Bengt
.
men sælsomt nok –
–
Hvad mener I?
Bengt
.
end siden hun blev Frue paa Solhoug
​
Faksimile
4.
–
(for sig selv.)
Jeg vidste det jo nok, saadan
maatte det gaa!
Bengt
.
Hvad siger I, Frænde?
–
Jeg siger, høiligen undrer mig hvad I der for-
talte om Eders Hustru.
Bengt
.
nu ikke mærke med at jeg –
8de Scene.
De Forrige. – Margit.
–
(iler Margit imøde)
Margit, kjære Margit!
Margit
.
saa er det Gudmund Alfsøn. (rækker ham Haanden)
–
(modtager ikke Margits Haand.)
Og Du kjendte
mig ikke strax igjen?
Margit
.
kan dø i tiende Led imens –
–
Det er syv Aar siden vi sidst saaes.
Margit
.
der maa være længere siden
–
(seer stivt paa Margit)
Jeg kunde fristes til ​
Faksimile

5.

at tro det, men det er dog som jeg siger.
Margit
.
– vi holde Gilde.
–
Det blev mig sagt, ret som jeg treen ind paa
Thunet. ( afsides ) Havde jeg vidst det tidligere
var jeg neppe kommen.
Margit
.
Vil I ikke lægge Eders Kappe bort?
–
Jeg takker Eder, Fru Margit, men det bæres
mig for som her er koldt; koldere end jeg
havde ventet?
(Bengt gaaer)
Margit
O, Kval og Harm! at maatte lide alt dette.
9de Scene
Margit. – Gudmund.
Gudmund
(efter en Pause)
Hvor lider Signe, Eders Søster kjære?
​
Faksimile
6.
Margit
Jeg takker heel vel!
(Pause)
Gudmund
.
Det blev sagt hun skulde være
Hos Eder!
Margit
.
Hun triner vel snart i Stuen herind.
Gudmund
.
Hun havde fordum saa vennesælt Sind,
Hun kjendte ei List eller Rænke.
Naar jeg kommer ihu hendes Øine blaa,
Jeg maa paa Guds Engle tænke.
Dog, Mangt kan i syv Aars Tid forgaa;
Sig mig, – mens fjernt fra Bygden jeg vandred’,
Har ogsaa hun sig saa stærkt forandret?
​
Faksimile
7.
Margit
I minder mig om hvordan Tiden tærer –
Gudmund
.
Margit, heel vel mine Ord I forstaaer.
Engang var I mig Begge saa blide,
I græd da jeg skulde fra Bygden ride.
Vi loved’ at holde som Søskende sammen
I Fryd og i Vee, i Nød og i Gammen.
I lyste som en Sol mellem Jomfruer smaa,
Saa viden om Lande Eders Ry monne gaa.
Fuldt vel er I endnu saa fager en Kvinde; ˹–˺
Men Solhougs Frue, kan jeg mærke, har glemt
Den fattige Frænde, – saa umildt er I stemt,
I der engang var saa vennesæl til Sinde.
Margit
Ja, engang!
​
Faksimile
8.
Gudmund
.
(betragter hende deltagende og siger efter en Pause
med dæmpet Stemme.)
Eders Huusbond bød os at korte
Tiden med at melde om Gammelt og Kjært˹.˺
Margit
Der er Sindet og Tankerne lette.
Gudmund
.
I Kongens Hal var jeg aldrig saa fro,
Som dengang jeg var Smaadreng i den fattige Bo.
Margit
at den gjorde mine Kaar saa gode.
Gudmund
.
Vel Eder, dersom I kan takke fordi –
Margit
det vil Jer kun lidet fromme!
​
Faksimile
9.
Gudmund
.
Hvad mener I, Fru Margit?
Margit
Hvad der fører Jer hid i min enlige Stue.
Gudmund
.
I veed hvi jeg kommer, og det er Jer ikke med?
(tager sin Hat)
Guds Fred og Farvel da, min ædle Frue!
Margit
I var bleven hvor I var, i Kongens Hal.
Gudmund
.
I Kongens Hal{;}! Kan I spotte min Nød!
Margit
.
Er Kongens Mand, eier Gods og Guld –
Gudmund
.
Bedst maa I vide om Lykken er mig huld,
​
Faksimile
10.
I sagde for nylig˹,˺ fuldtvel I vidste
Mit Ærind paa Solhoug !
Margit
.
Det veed jeg forsand!
Gudmund
.
Da kjender I og hvad jeg nys maatte friste{,} ˹;˺
Da veed I˹,˺ jeg er en fredlyst ˹løs˺ Mand!
Margit
Fredlyst ˹løs˺, Du Gudmund!
Gudmund
.
Det er jeg forvist!
Dog sværger jeg dyrt ved den hellige Christ,
Havde jeg kjendt Eders Tanker og Sind,
Aldrig var jeg trinet paa Solhoug ind!
Jeg meente˹,˺ I endnu var mild og god,
Alt som dengang jeg Eder forlod;
​
Faksimile
11.
Men jeg vil ikke trygle, Skoven er stor,
Og sikker er min Haand og min Bue;
Langt heller være Heiens Steen mit Bord
Og Bjørnehiet min Stue!
(vil gaa)
Margit
Slet Intet jeg derom vidste!
Gudmund
.
Det er som jeg siger. Mit Liv staaer paa Spil,
Og Livet vil Hvermand friste!
Tre Nætter laa jeg som Hunden ude{,} ˹;˺
Paa Fjeldet jeg hvilte mine mødige Been˹,˺
Og læned’ mit Hoved til Urens Steen.
At tigge om Ly, om Bolster og Pude
I Fremmedmandshuus , det var mig for tungt;
Min Tro var jo freidig, mit Haab var ungt!
​
Faksimile
12.
Jeg tænkte, naar Du til Solhoug kommer,
Da er Du frelst fra al din Kvide,
Der finder Du Venner, paa dem kan Du lide –
Men Haabet er skjørt som Markens Blommer!
Eders Huusbond mødte mig med Horn og Kruus,
Han aabnede for mig baade Dør og Porte;
Men øde tykkes mig Eders Huus,
Hallen er mørk, mine Venner er borte.
Nu godt, jeg stiger paany tilfjelds!
( vil gaa.)
Margit
.
O, hør mig!
Gudmund
.
Mit Sind er ei som en Træls!
Nu tykkes mig Livet en usselig Gave;
3 Det 2 agter 1 jeg fast for Intet værd.
​
Faksimile
13.
Skrinlagt har I, Alt hvad der var mig kjært,
Mit fagreste Haab jeg maatte begrave!
Farvel da, Fru Margit!
Margit
Ved Gud og Mænd –
Gudmund
.
Forlyst Dig som før,
Lev Du i Gammen og Ære;
Saalidet skal Gudmund mørkne din Dør{,} ˹;˺
Ret aldrig han skal Dig besvære.
Margit
Naar den Fred ˹løse˺ lyste meldte sig { <...> }her som Gjæst.
Gudmund
.
Du siger –! Hvad skal jeg tænke og tro?
Margit
At Frænder og Venner paa Solhoug bo!
​
Faksimile
14.
Gudmund
.
Men det som Du nys –?
Margit
Men rigt var Haabet i mit Bryst herinde!
Gudmund
.
(der ufravendt har betragtet Margit)
Og Du ˹ arted dig ˺ selv var alt ˹til˺ dengang den deiligste Kvinde.
˹
M
saa blev jeg min husbonds viv
G
Ja, Margit
[HIS: Tilføyelsen er skrevet delvis i margene, delvis over rollenavnet «Margit».] ˺
Margit
Thi Du maatte mindst af Alle den vide!
Gudmund
.
Og derfor var det Du vendte Dig bort?
Margit
Du kom for at spotte min Vaande.
Gudmund
.
Margit! kunde Du tro –?
​
Faksimile
15.
Margit
Fred ˹løs˺ lyst , sagde Du –
Gudmund
.
Nu er jeg hjemme;
Nu lade mig Kongens Mænd med Fred.
Margit
.
Sig mig, hvorlunde –?
Gudmund
.
Snart er det sagt.
Du veed jeg var i de franske Riger˹,˺
Da Kantsleren, Audun fra Hægrenæs, drog
Did fra Bergen med et fyrsteligt Tog,
At føre Prindsessen med Svende og Piger
Og Skatte til Norge som Kongens Brud.
Herr Audun var saa fager og prud,
Prindsessen var den livsaligste Kvinde!
​
Faksimile
16.
Hendes Øie kunde bede den varmeste Bøn, –
De talte tilhobe, de hvisked’ i Løn;
Hvorom? Det var svært at finde. –
Det var sig en Nat, jeg læned’ mig tyst
Op imod Snekkens Side,
Mine Tanker stævned’ mod Norges Kyst,
Alt med de Maager hvide˹,˺
Da hvisked’ en Stemme bag ved min Ryg,
Jeg vendte mig om, – det var ham og hende!
De saae mig ikke, jeg sad saa tryg,
Dog kunde jeg Begge kjende.
Hun saae paa ham med et klageligt Blik,
Og hviskede: « Ak dersom Farten gik
Mod Syd til de deilige Lande,
Og var vi alene paa Snekken, vi To, –
Da troer jeg forvist mit Hjerte fandt Ro,
​
Faksimile
17.
Da brændte vist ikke min Pande!» –
Han hviskede sagte, hun svared ham kjæk,
Svared’ med Ord, saa hede, saa vilde,
Jeg saae hendes Øine som Stjerner spille,
Hun sagde – (afbrydende˹.˺) Det greb mig med
Rædsel og Skræk!
Margit
Bliv ved!
Gudmund
Jeg foer op; de Begge forsvandt;
Alene stod jeg paa Skibets Dæk, –
(tager en liden Flaske frem)
Men hvor de havde siddet, denne jeg fandt.
Margit
Og den?
​
Faksimile
18.
Gudmund

(med dæmpet Stemme)
Den rummer en gaadefuld Saft,
En Draabe deraf i din Uvens Bæger, –
Saa sagtelig sygner hans Livsenskraft,
Og Intet i Verden ham hjælper og læger!
Margit
Men sig mig –?
Gudmund

(hviskende)
Den var for Kongen bestemt.
Margit
Alle Helgene!
Gudmund

(idet han atter forvarer Flasken)
Troligen har jeg den gjemt –
​
Faksimile
19.
Tre Dage efter var Farten tilende.
Saa lønligt flygted’ jeg med mine Svende;
Jeg vidste jo nok˹,˺ i Kongens Hal
Vilde Audun listeligt volde mit Fald{,} ˹;˺
Og saadan gik det.
Margit
Med al din Nød, nu er Alt ved det Gamle
Gudmund
.
Alt? Nei, Margit, dengang var Du fri.
Margit
Du mener –?
Gudmund
Jeg? Intet! Ak, lad mig samle
Mine Tanker{,} ˹;˺ jeg er saa freidig og fro
Fordi jeg, som fordum, er hos Eder To.
Men sig mig – Signe –?
​
Faksimile
20.
Margit
Og det er vel ikke gjort i en Fart
Gudmund
Jeg maa see om hun endnu kan mig kjende.
( gaaer ind til Venstre)
10de Scene
Margit (alene)
Margit
.
har ikke Solen skinnet i tre Aar.
11te Scene
Margit.– Signe og Gudmund (fra Venstre)
Margit
Har ogsaa hun sig saa stærkt for{ <...> }andret.
Gudmund
.
Tilvisse! Men at hun sk{ <...> }ulde – Nei, nei!
Det var dog aldrig faldet mig in <...> d.
(griber Signes Hænder og seer hende ind i Øinene.) ​
Faksimile
21.
Og dog, dit uskyldige Barnesind
Læser jeg endnu i Øinene blaa;
Hvor kan jeg da længere tvivle derpaa!
Jeg maa lee, naar jeg mindes hvor tidt jeg har
Tænkt Dig saalunde, som dengang jeg bar
Dig paa mine Arme; da var Du et Barn, –
Nu er Du en Huldre som kogler og gjækker.
Signe
.
Pas paa – hun hilder Dig i sit Garn!
Gudmund
.
(afsides)
Næsten bæres mig for˹,˺ som det alt var skeet˹.˺
Signe
.
Nu maa Du mig alle dine Kvæder lære!
(gaaer)
Gudmund

(afsides; idet han seer { <...> }efter Signe)
​
Faksimile
22.
Sprungen ud, som den fagreste Rosenblomme,
Der endnu var Knop ved Dagens Komme!
Signe
(kommer med en Harpe)
See her!
Gudmund
.
Min Harpe! saa blank som før!
(slaaer nogle Akkorder paa den)
Der er endnu Klang i de gamle Strenge;
Nu skal Du ikke længer paa Væggen hænge.
Margit
Der kommer vore Gjæster
Gudmund

(indleder den følgende Sang med nogle Akkorder
paa Harpen.)
Signe
Tys, stille! O, hør!
​
Faksimile
23.
Gudmund

(synger)
1.
Jeg vandred’ i Lien saa tung og saa ene,
De Smaafugle kviddred’ fra Busker og Grene;
Saa listeligt kviddred’ de Sangere smaa:
Hør til, hvordan Kjærlighed monne opstaa!
2.
Den voxer som Egen i Aarene lange,
Den næres ved Tanker og Sorger og Sange.
Den spirer saa let; i den flygtigste Stund
Fæster den Rødder i Hjertets Grund!
(gaaer, under Efterspillet, op mod Baggrunden.)
12te Scene.
De Forrige. Bengt og Gjæster.
(Gjæsterne afssynge et Chor, hvorpaa Tæppet falder)
​
Faksimile
24.
​
Anden Akt.
1ste Scene.
Knut og Erik.
Knut
.
for Bruderov og Manddrab. Kom nu! (gaaer med Erik)
2den Scene.
Gudmund og Signe (komme ned ad en Fodsti
mellem Træerne i Baggrunden.)
Signe
.
Det lyder som det væneste Strengespil!
Gudmund
.
Signe, min fagre, min yndelige Lilje!
Signe
˹.˺
Jeg, jeg er ham kjær!
Gudmund
.
Det er Ingen som Du!
​
Faksimile
25.
Signe
.
Ak, tør jeg tro Dig?
Gudmund
.
Det tør Du forsandt!
Hør mig Signe! Medens Aarene randt˹,˺
Tænkte jeg trolig, baade Vinter og Sommer,
Paa Eder To, mine fagreste Blommer!
Men jeg kunde ikke ret mine Tanker forstaa{,} ˹;˺
Da jeg reiste˹,˺ var Du som Alferne smaa,
Som Alferne smaa, der færdes i Skove,
Og lege som bedst naar vi drømme og sove.
Dog, da jeg trined’ i Solhougs Stue,
Da forstod jeg mig selv tilfulde,
Forstod at Margit var saa stolt en Frue,
Men Du, den Allerdeiligste blandt Ungmøer
hulde!
​
Faksimile
26.
Signe
.
Da fatted’ hun tilfulde baade Gud og hans Ord.
Gudmund
.
Signe, min deiligste Blomme!
Signe
.
Naar jeg vandrer med Dig under Lide.
Gudmund
.
Saa mægtig er Elskov; – i Menneskets Bryst
Vækker den Tanker og Længsel og Lyst!
Men kom, lad os Begge til din Søster gaa ind.
Signe
.
Du vil sige hende –?
Gudmund
.
Alt bør hun kjende.
Signe
Vil derinde af Blussel brænde!
​
Faksimile
27.
Gudmund
.
Nu godt, jeg gaaer.
Signe
.
der er Piger og Svende!
Gudmund
.
Der bier Du?
Signe
.
Til Du har talt med hende!
Gudmund

(gaaer ind i Huset; Signe ud til Høire.)
3die Scene.
Margit (alene)
Margit
Da agted’ jeg lidet –
4de Scene.
Margit. – Gudmund (kommer ud fra Huset.)
​
Faksimile
28.
Gudmund
.
Margit, er Du der?
Hvi gaaer Du saa alene? Jeg har søgt Dig overalt.
Margit
Veed Du hvad jeg ønsker?
Gudmund
.
Nu?
Margit
Tro mig –!
Gudmund
.
Hvad fattes Dig Margit, svar!
Margit
Der kunde jeg brænde og leve med min Ven!
Gudmund
.
Margit! Margit!
​
Faksimile
29.
Margit
Hvor lystig at dø paa slig Viis, ei sandt?
Gudmund
.
Du er syg.
Margit
Lad mig lee, det gjør mig saa godt!
Gudmund
.
Jeg kan see
Du har endnu det samme ustyrlige Sind,
Som fordum –
Margit
Hun pønsed paa Daad, og see det –
Gudmund
.
Det er godt
Du minder mig derom; jeg vil ikke længer
Gjemme paa det, jeg saa lidet trænger.
​
Faksimile
30.
(tager Flasken frem.)
Margit
Flasken! Du mener?
Gudmund
.
Jeg gjemte den, fordi
Jeg tænkte med den at løse mig fri,
Hvis Kongens Mænd skulde komme mig nær.
Men alt fra ikvæld har den mistet sit Værd;
Nu vil jeg stride med Arm og med Sværd,
Byde Frænder og Venner op til det Sidste,
For min Frihed og Livet at friste.
See der! (vil kaste Flasken bort.)
Margit
Nei vent, lad mig faa den!
Gudmund
.
Du vil?
​
Faksimile
31.
Margit
(tager Flasken)
Der er den!
(lader som hun kaster den bort.)
Gudmund

(gaaer mod Baggrunden og seer ned i Dybet.)
Du kasted’ den ud?
Margit
Hør, Gudmund!
Gudmund

(nærmer sig)
Hvad vil Du?
Margit
Kan Du tyde mig det Kvæde?
Gudmund
.
(seer forskende paa hende)
Jeg veed ikke ret –?
​
Faksimile
32.
Margit
Kirken kan ei skille dem, som har hinanden kjær!
Gudmund

(afsides)
Alle Helgene! dersom – da er det paa Tide
At hun faaer det Hele at vide!
(høit)
Margit, svar mig! Vil Du mit Held?
Margit
Om jeg vil?
Gudmund
.
Ja, jeg mener –
Margit
Sig frem!
Gudmund
Nu vel.
​
Faksimile
33.
Du kunde gjøre mig saa rig og saa fro –!
Margit
Gudmund!
Gudmund
.
Hør kun, jeg vil Dig betro –
(afbryder pludselig, idet han hører Stemmer udenfor)
5te Scene.
De Forrige. – Signe, Knut, Erik og flere Gjæster)
Margit
.
Signe, kjære, kjære Søster! (gaaer tilbage med Signe)
–
(afsides; med et Blik til Margit)
Ja, saadan er
det raadeligst; Signe og jeg maa herfra. Knut
Gjæsling har jo viist sig som min Ven, han maa
hjælpe mig dermed.
Knut
.
Hør, Gudmund!
–
(smilende)
Nu, kommer Du for at sige mig at
Du ikke længer tør lade mig gaa fri?
​
Faksimile
34.
Knut
.
for en vild, ustyrlig Karl˹.˺
–
Ja, og hvis ikke Rygtet lyver, saa –
Knut
.
men nu skal Du høre –
–
(gaaer op mod Baggrunden i Samtale med Knut.)
Margit
.
Ja, Du fatter det ikke; ligegodt. (gaaer tilbage.)
–
(kommer atter frem med Knut.)
Nu, hvis det
er saadan fat, dersom dette vilde Liv ikke huer
Dig længer, saa vil jeg skjænke Dig det bedste
Raad, som nogen Ven har i Eie: fæst Dig en
fager Ungmø til Viv!
Knut
.
jeg selv har tænkt paa idag.
–
Held og Lykke da, Knut Gjæsling! Og nu maa
Du vide at ogsaa jeg –
Knut
.
Gaaer Du ogsaa med slige Tanker?
–
Javel gjør jeg, – men Kongens Vrede – jeg
er jo fredløs –˹.˺
​
Faksimile
35.
Knut
.
Hør kun –! (fortsætter hviskende)
–
(gaaer op mod Baggrunden med Knut, samtalende)
Margit
.
længer nødig at dølge Noget for Dig.
–
(kommer atter ned i Forgrunden med Knut.)
Margit
.
Tys, hvad er det?
–
Og der er min! (rækker Knut Haanden.)
Knut
.
nævne hinanden hvem det er –
–
Godt! Her paa Solhoug, mellem alle de fagre
Kvinder har jeg fundet den, som –
Margit
.
Alle Helgene!
–
(til Knut.)
Det Samme er ogsaa min Agt.
Signe
.
Gudmund!
–
˹(˺ og
Knut
(hviske paa engang til hinanden, idet
de Begge pege paa Signe)
Der er hun!
–
(studsende)
Ja, min!
Margit
.
Signe!
​
Faksimile
36.
–
(studsende)
Hvad mener Du?
Knut
.
Det er jo hende som jeg vil –
–
Hende?! Signe er min Fæstemø for Gud!
Margit
.
Hende var det! Nei! nei!
–
(afsides) idet han bliver hende vaer)
Margit!
hun har hørt Alt.
Knut
.
Signe fra Gaarden, han eller jeg.
–
Ja, prøv Du kun, det skal koste Dig saa
blodig en Pande!
(Knut og Erik gaa)
6te Scene.
Margit. Signe. Gudmund.
Signe
.
hvad skal alt dette betyde?
–
(hviskende)
Vi maa Begge reise fra Solhoug endnu
inat.
Signe
.
Gud staa mig bi! Du vil –!
​
Faksimile
37.
–
Stille! Ikke et Ord til noget Menneske, ik-
ke engang til din Søster.
7de Scene.
De Forrige. Bengt og Gjæsterne (komme)
Margit
.
et Eventyr som er lystigt nok.
–
(dæmpet)
Margit! ˹ (klagelig.) ˺
Bengt
.
det meget bedre end jeg.
–
(afsides)
Hun truer; jeg maa rive det sidste
Haab fra hende, før bliver hun ikke rolig til-
sinds. (høit til Gjæsterne) Jeg kjender et Kvæde;
hvis det lyster Eder, saa –
Gjæsterne
.
Tak, Tak, Gudmund! (man leirer sig rundtom)
–
(staaer i Midten.)
Gudmund
(synger)
1.
Jeg red mig udi Lunde,
​
Faksimile
38.
Jeg seiled’ over Sø;
Det var sig i mit væne Hjem,
Der fæsted’ jeg min Mø.
2.
Det var den Alfekvinde,
Hun er saa led og gram:
Ret aldrig skal den Jomfru skjær
Til Kirken følge ham.
3.
Hør mig, Du Alfekvinde,
Lad fare den Besvær;
To Hjerter kan ei skilles ad,
Der har hinanden kjær˹.˺
Margit
.
men det faaer nu være.
–
(afsides)
Alle Helgene! hun vil da vel
ikke –!
​
Faksimile
39.
Margit
Solen lyser ikke mere; alle Stjerner er slukket.
(synker om i Signes Arme.)
–
(paa samme Tid som Signe.)
Hjælp! Hjælp!
hun døer!
(Almindelig Bevægelse, – hvorpaa Tæppet falder)
​
Tredie Akt.
5te Scene
Bengt. En Huuskarl.
Bengt
.
Hent mig min Faerfaders Øxe. (De gaa ud.)
6te Scene.
Gudmund og Signe (komme fra Høire)
Signe
Det maa da saa være?
​
Faksimile
40.
Gudmund
.
Den yderste Nød
Tvinger os.
Signe
.
Jeg blev hos min Søster.
Gudmund
.
Og næste Dag
Saa kom Knut Gjæsling med Sværd og med Bue,
Og løfted’ Dig op paa Gangerens Bag
Og gjorde Dig til sin Frue.
Signe
Ak, lad os fly! Men hvor gaa vi hen?
Gudmund
.
Ude ved Fjorden har jeg en Ven;
Han skaffer os et Skib. Over salte Vande
Seile vi ned til de danske Strande;
​
Faksimile
41.
Der kan Du tro det er deiligt at bo,
Der vil Du finde det fagert at bygge,
Der monne de yndeligste Blommer gro
Alt under Bøgenes Skygge!
Signe
.
Og at Gud hendes Kvide læger{.} ˹!˺
(tager et Bæger som staaer paa Bordet.)
Gudmund
.
Det vil vi; vi drikke tilbunds for hende.
(studsende)
Nei, stands! Dette Bæger skulde jeg kjende.
(tager det fra Signe)
Signe
Det er Margits Bæger!
Gudmund
.
Ved Himlen! Ja,
​
Faksimile
42.
Nu mindes jeg! Dengang jeg drog herfra,
Monne Vinen i Bægeret gløde;
Hun drak mig til paa et frydeligt Møde,
Men det blev hende selv til Sorg og Nød.
Nei, Signe! Drik ikke Mosten sød
Af dette Bæger.
(slaaer Vinen ud af Vinduet.)
Vi maa afsted!
(Larm i Baggrunden)
Signe
.
Tys, tys, jeg hører Stemmer og Fjed!
Gudmund

(lyttende)
Knut Gjæslings Røst!
Signe
.
O, frels os Gud!
​
Faksimile
43.
Gudmund
˹!˺
Vær rolig! Vel skal jeg værge min Brud!
7de Scene.
De Forrige. Margit
Margit
.
Hvad gjælder det? Er min Huusbond?
–
Margit! (Han har fremdeles Bægeret i
Haanden.)
Margit
.
Hvem har tømt det?
–
(forvirret.)
Tømt –? Jeg og Signe, vi vilde –
8de Scene.
De Forrige. Første Huuskarl, senere An-
den Huuskarl.
Margit
.
Han, har ogsaa han drukket –
–
(afsides)
Ha, nu begriber jeg –!
Signe
.
Fældet!
–
(drager Sværdet.)
Endnu ikke, vil jeg haabe. ​
Faksimile

44.

(sagte til Margit) Vær rolig! Ingen har
drukket af Bægeret der.
Margit
.
Da priset være Gud, som frelste os Alle!
–
(vil ile ud, men standses af Anden Huuskarl)
Anden Huuskarl
.
Herr Bengt er død!
–
Altsaa dog fældet!
9de Scene.
De Forrige.– Gjæster og Huuskarle, som føre
Knut Gjæsling, Erik fra Hægge og flere af
Knuts Mænd bundne mellem sig.)
Knut
.
Hvad siger Du til det?
–
Knut! Knut! Hvad har Du gjort?
Knut
.
saa tal godt for mig hos Kongen.
–
Jeg? Endnu før Daggry maa jeg ud af Lan-
det –
Signe
.
Kjære Søster!
​
Faksimile
45.
–
Tak, Margit! Dog, lad os gjøre det kort.
(lyttende) Tys! jeg hører Hovslag i Gaarden.
10de Scene.
De Forrige. En Karl.
Margit
.
Kongens Mænd!
–
Saa er Alt forbi! O, Signe! at miste Dig
nu, det var det Tungeste jeg kunde friste.
11te Scene.
De Forrige. Kongens Sendebud med
Følge.
Sendebudet
.
søger jeg Eder, Gudmund Alfsøn!
–
Godt! Men jeg er skyldfri, det sværger jeg
høit og dyrt!
Sendebudet
.
Det vide vi Alle!
–
(Alle)
Hvorledes?
Sendebudet
.
og rige Forleninger dertil
​
Faksimile
46.
–
Signe!
Signe
.
Gudmund!
–
Men saa sig mig –?
Sendebudet
.
Audun Hugleiksøn er falden
–
(Alle)
Falden!
(Solen staaer op og kaster sit Skjær ind i
Stuen. Margit træder frem mellem Gudmund og Signe)
Margit
Til den helliges Sunnives Kloster jeg gaaer
Gudmund

(vil tale tilligemed Signe, men afbrydes af Margit.)
Margit
At rokke mig Intet formaaer.
Gudmund

(forenes med Signe af Margit, idet hun lægger
deres Hænder sammen)
​
Faksimile
47.
Margit
Eders Pagt er from, den skjærmes af Gud.
Gudmund
.
Signe, min Viv! – See Dagen rinder,
Det er vor unge Kjærligheds Dag!
Signe
.
Som skal svare Dig i Fryd og i Smerte!
Slutningssang.
Chor
Over Jorden vogter Lysets Øie,
Værner kjærligt om den Frommes Fjed,
Sender Trøstens milde Straaler ned; –
Lovet være Herren i det Høie!

Forklaringer

Tegnforklaring inn her